Nyhed

Dansk punk/rap-duo annoncerer nordisk turné

Når duoen indtager de nordiske lande, bliver det med et femstjernet album i bagagen.

Den danske punk/rap-duo Fabräk drager i efteråret 2025 på turné i Norden. Turnéen, som har fået titlen Nordisk klub tour 2025, bringer duoen til spillesteder i Danmark, Norge, Sverige og Island.

Læs også: Masseslagsmål mellem fodboldfans på Roskilde Festival

Turnéen byder på 13 koncerter med opstart i Middelfart den 20. september og afslutning i Svendborg den 22. november. Undervejs spiller duoen blandt andet på Iceland Airwaves i Reykjavik samt velkendte scener i Stockholm, Oslo og København.


Fabräk debuterede i 2022 med albummet Rige børn leger bedst, en udgivelse, der sikrede duoen tre stjerner og blev omtalt som "et halvt mesterværk" i al sin paradoksale renhed. Siden da har de udgivet ep'en 7", og med deres seneste udgivelse Plastikverden (2024) har de udviklet sig fra en duo til en bandkonstellation.

Fabräk har desuden gjort sig bemærket med deres bundsolide liveoptrædender. Anton Dyrby og Sixten Rasmussen, bakket op af et liveband, har indledt moshpits, leveret adrenalin og udstrålet en energi, der kunne forsyne en hel landsby med elektricitet.

Billetsalget starter 1. juli kl. 12.00 via allthingslive.dk


LÆS OGSÅ: Mød de nominerede til GAFFA-Prisen 2025: Fabräk


 

ANNONCE