3000 gæster stod klar, da Kliken indtog Campscenen til deres første festivalkoncert nogensinde.
En særlig koncert på Jelling Musikfestival tiltrak så mange mennesker, at festivalen måtte sætte ekstra beredskab ind.
Det var nemlig trioen Kliken, der især er kendt fra TikTok, som gav koncert på Campscenen i fredags, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Læs også: Missede du Jelling? Det her var årets bedste koncerter
Omkring 3000 unge mennesker pressede den lille scene, hvor gruppen spillede deres allerførste festivalkoncert.
Politiet måtte også gribe ind for at stoppe festivalgæsterne i at lave moshpits til koncerten.
Kliken består af de tre TikTokere William Bry, Sebastianison og #mikkel, der hver har mellem 70 og 170 tusind følgere på det sociale medie.
“Hvis vi, da vi mødte hinanden for 10 måneder siden, havde sagt, at vi 10 måneder senere skulle feste med 3000 mennesker til vores eget festivalshow, havde vi nok ikke helt troet på det,” skriver gruppen på TikTok.
“Det her beviser bare at ligegyldigt hvor mange der fortæller dig hvad du ikke kan. Så hvis du har gode mennesker omkring dig og har arbejdshandskerne på – så er alt muligt. Tak for denne smukke oplevelse Jelling.”
Med sig på scenen havde de Englando fra Ude af Kontrol, som Kliken spillede support for i Royal Arena. Sammen spillede de deres fællessang “Molly 4 days”.
@klikenoveralt En sand fornøjelse
♬ original lyd - KLIKEN





