Sammen med nyheden udgiver den københavnske trio en electro-punk-single med en Grammy-nomineret musiker.
Den københavnske trio har samlet sammen til en stor annoncering.
I dag udgiver Farveblind nemlig deres nye single "Things" og løfter samtidig sløret for en danmarksturné.
Læs også: Kaleido afslører det fulde program
På "Things" får gruppen selskab af den amerikanske artist K.Flay. Sangen er den nyeste forsmag på trioens debutalbum Micro Pleasures, som udkommer 15. maj og også byder på gæsteoptrædener fra blandt andre Users, Sebastian Monti og Foreign Air.
K.Flay har tidligere været Grammy-nomineret og er kendt for sin fusion af hiphop, rock og indie.
Udover hende gæster flere andre internationale artister på det kommende album. Blandt andet får Farveblind selskab af navne som Elliphant, Django Django, itcallsme I, Jesse Clasen, Sebastian Monti, Jesse Markin, Emmeline og danske Users.
Bandet fortæller selv om projektet og det kommende album:
"Farveblind er på mange måder et kreativt rum, hvor vi lader andre kunstnere træde ind og låse døren bag sig, så vi kan rive rammerne ned og bygge noget nyt op sammen," udtaler medlemmerne Jens Asger Lykkeboe Mouritzen, Magnus Pilgaard Grønnebæk og Anders Norre Arendt.
Med dagens udgivelse løfter Farveblind samtidig sløret for en kommende turné, der tager dem forbi både København, Aalborg og Aarhus til efteråret.





