Manden blev anholdt fredag og risikerer flere års fængsel.
En dansk musiker, som er en af de mest streamede herhjemme, er ifølge Ekstra Bladet blevet afholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Manden blev sammen med tre andre mænd anholdt ved en større aktion i en københavnsk forstadskommune fredag eftermiddag.
Læs også: 00'er-rapstjerne får fængselsstraf
Lørdag formiddag blev de alle fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten bag lukkede døre. De fire er i aldersgruppen 18 til 34 år.
Sammen med en af de andre tre er musikeren sigtet for i september at have været i besiddelse af "en sort pistol" af ukendt mærke "under skærpende omstændigheder" og have den på sig på et offentligt sted. Strafferammen for denne forbrydelse er flere års fængsel.
De to andre mænd er sigtet for besiddelse af en revolver og en pistol med magasin og skarp ammunition og ikke under 843 gram af stoffet ketamin med henblik på videresalg.
Musikerens advokat krævede navneforbud af hensyn til sin klients renommé, og det erklærede dommeren sig enig i.
Det er endnu uklart, hvordan de sigtede forholder sig til anklagerne.



