Kulturminister Zenia Stampe vil have Fanøs folkemusik og de danske højskoler på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Nu er der afsat en million kroner for at komme i mål.
Spanien har flamenco. Jamaica har reggae – og Tyskland har Berlins berømte technoscene.
Og nu vil Danmark have Fanøs folkemusik på UNESCO’s verdenskort.
Det er I hvert fald målet, hvis man spørger kulturminister Zenia Stampe, der har udpeget Fanøs musik-, danse- og dragttradition og den danske højskoletradition som Danmarks to kandidater til UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.
Læs også: Emmylou Harris sagde smukt farvel – se billederne fra hendes sidste koncert
“Danmark er fyldt med levende kulturarv, der er helt unik. Fanøs musik-, danse- og dragttradition og højskolerne får mulighed for at gå hele vejen til at blive optaget på UNESCO’s liste, ” skriver Zenia Stampe i en pressemeddelelse.
Listen over immateriel kulturarv samler levende traditioner som musik, dans, håndværk og ritualer. Modsat den klassiske verdensarv handler det ikke om bygninger og steder, men om kultur, der lever videre fra generation til generation.
Med udpegningen følger 500.000 kroner til hver, som skal bruges på at færdiggøre arbejdet med nomineringerne. Pengene kommer dog først, hvis Folketingets Finansudvalg giver det nødvendige samtykke.
Musik, dans og dragter
Fanøs spillemands- og folkemusiktradition går mere end 300 år tilbage. Det særlige er, at musikken ikke læres fra noder, men gennem mesterlære, hvor en særlig rytme og violinteknik går fra generation til generation.
Traditionen bærer spor af vadehavsøens historie som søfartsø, hvor søfolk bragte musikalsk inspiration med hjem fra Holland, De Britiske Øer og Skandinavien.
Særligt Sønderho-musikken og de karakteristiske danse Sønderhoning og Fannik er unikke og lever stadig ved blandt andet bryllupper og fester på øen.
Læs også: Musikken tabte til pølsevognen: Her er danskernes kulturarvsliste
Højskolerne fik flest stemmer
Ud over Fanø-kulturen er højskolerne det andet danske bud. Traditionen går mere end 180 år tilbage og blev sidste år kåret som danskernes favorit i Kulturministeriets folkehøring om levende kulturarv.
Knap 60.000 danskere stemte dengang, og her slog højskolerne blandt andet foreningslivet, håndbold, pølsevogne og tillidssamfundet.
Det danske rigsfællesskab har allerede to bidrag på UNESCO-listen: grønlandsk trommedans og -sang samt de nordiske klinkbådstraditioner, man forbinder med vikingetiden.
Nu skal ansøgningerne færdiggøres, inden Danmark efter planen kan indsende nomineringerne i 2027.
