Nyhed

Knægt tager på omfattende forårsturné

Musikeren har netop udgivet en single med sin bror, Guldimund. Nu følger han op med 11 koncerter over hele Danmark.

Efter succesen med singlen “Du er min bror!”, som Knægt har udgivet sammen med sin bror, Guldimund, er musikeren nu klar til at begive sig ud på en forårsturné.

Turnéen består af 11 koncerter og bringer Knægt, hvis borgerlige navn er Malte Nordtorp Pedersen, og hans band rundt til spillesteder i hele landet i februar, marts og april 2027.

Han spiller blandt andet på Train i Aarhus den 11. marts og i Lille Vega i København den 1. april.


Læs også: Pil deler glædelig nyhed med fans inden stor turné

Ud over “Du er min bror!” har Knægt tidligere på året udgivet singlerne “Varme hænder” og “Vilde svaner”.

Knægt debuterede i 2020 med singlen “Byens mindste mand” og har siden udgivet to album, senest Forandring, please? fra 2025.


Da GAFFA tidligere på året oplevede Knægt live, kvitterede anmelderen med fire stjerner og ordene: “For ligesom aftenen begyndte i kaos, skulle den arbejde sig frem mod fællesskabet. Og da det endelig skete, stod det klart: Knægt kan samle et rum. Det tager bare lidt tid.”

ANNONCE