Film med den afdøde R&B-sanger færdiggøres med familiær hjælp
Den afdøde R&B-sangerinde og skuespiller Aaliyahs bror har hjulpet med at færdiggøre filmen "Queen Of The Damned", som hun har hovedrollen i.
Da Aaliyah på tragisk vis omkom ved et flystyrt i august, havde hun netop afsluttet optagelserne til filmen, hvor hun spiller vampyrdronning. Imidlertid manglede hun at lægge stemme til nogle af optagelserne.
Efter ulykken var det på tale at skrinlægge filmen, men nu har Aaliyahs bror Rashad Haughton påtaget sig arven og har lagt stemme til de manglende passager. Efter sigende skulle kønsforskellen ikke kunne høres på optagelserne.
Ifølge filmens instruktør Michael Ryman var det meget smertefuldt at færdiggøre filmen efter Aaliyahs død.
Filmen får premiere i løbet af foråret. Inden da udsender Aaliyahs pladeselskab to singler med hende, "More Than A Woman" og "Rock The Boat", begge hentet fra hendes sidste album "Aaliyah", udsendt kort før hendes død.
Det var i øvrigt umiddelbart efter at have indspillet videoen til sidstnævnte sang på Bahamas, at Aaliyah styrtede ned med et privatfly.


