Nyhed

Rockstjerner skudt ned på scenen

Under en rockkoncert på en natklub i Ohio blev fem mennesker dræbt. Tidligere Pantera-guitarist "Dimebag" Darrel Abbott døde på scenen.

Under første nummer til en koncert med bandet Damageplan på klubben Alrosa Villa i Columbus, Ohio, gik en bevæbnet mand pludselig op på scenen og åbnede ild mod bandet.

Bandets guitarist "Dimebag“ Darrel Abbott (billedet) – tidligere guitarist i bandet Pantera – blev ifølge øjenvidner skudt fem eller seks gange på klos hold og døde på scenen. Han blev 38 år.

Efter at have beskudt bandet vendte gerningsmanden sig om mod publikum og begyndte igen at åbne ild. Eb.dk rapporterer, at i alt fem personer blev dræbt, mens CNN.com mener, at ”kun” tre personer led samme skæbne som Abbott. Der hersker endnu usikkerhed om de afdødes identitet, men bandets tourmanager og en livvagt menes bladt de dræbte.


Også bandets trommeslager, Vinnie Paul, der også tidligere har spillet i Pantera, er angiveligt blevet ramt af skud.

Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af en tilstedeværende politibetjent.

ANNONCE