Nyhed

Hæderspris til Remee og Cutfather & Joe

Som første danskere modtog Remee og Cutfather & Joe i går den prestigefyldte Ivor Novello Award for "Superstar"

I sidste uge løb The Ivor Novello prisuddeling for 49. gang af stablen. Til prisuddelingen er det de ypperste musikere, komponister, sangskrivere og sangere, der sidder og sveder nervøst ved drømmen om at redde sig en af årets statuetter, der er musikkens svar på The Golden Globe-priserne.

Selvom prisuddelingen er en britisk begivenhed, var Danmark også repræsenteret, og sammen med Cutfather & Joe vandt Remee med nummeret "Superstar" i kategorien "Most Performed Work". Ved siden af giganavne som Kylie Minogue, Radiohead, Coldplay, Robbie Williams m.fl. ramte spotlyset pludselig Remee, hvorefter konferencien kunne udtale den klassiske linie "and the winner is..."

Prisen kom i hus, da "Superstar" sunget af engelske Jamelia – ikke danske Christina Milton – var sidste års mest spillede nummer i Storbritannien. Remee har skrevet sangen og produceret den sammen med Cutfather & Joe.


D. 7. juni udkommer Remee i øvrigt med albummet "Fast Moving Consumer Goods", som han har indspillet og produceret i samarbejde med Thomas Troelsen, under navnet Remee & The Midas Touch.


ANNONCE