Eneste koncert med den legendariske vokalduo i Danmark i Kolding Teater 04.02. Billetsalget begynder 08.11 kl 10 på Koldingbilletten.
Fredag d. 4. februar kl. 20 giver de koncert i Danmark: Den mørke og den lyse stemme, amerikaneren og englænderen, David Crosby og
Graham Nash. Nærmere betegnet i Kolding Teater, og det bliver duoens eneste koncert i Danmark i denne omgang.
Samarbejdet mellem de to går tilbage til 1968, hvor
det forlyder, at de selv blev nærmest forskrækkede over, hvor godt deres stemmer lød sammen. Hurtigt blev samarbejdet til vokalkvartetten Crosby, Stills, Nash & Young med Stephen Stills og Neil Young, og de fire har siden fortsat samarbejdet, med lange pauser, ligesom Crosby og Nash har arbejdet både som duo og som trio med Stills.
Som duo har Crosby og Nash dog holdt knap 30 års pause, men de er nu sammen igen og udgav tidligere på året dobbeltalbummet "Crosby + Nash".
Billetsalget til koncerten starter 8. november kl. 10 via Koldingbilletten på 70 10 10 16 eller http://www.koldingbilletten.dk
På Crosby & Nashs hjemmeside har de to i øvrigt kørt en underholdende kampagne, hvor de anbefaler sig selv som et bud på en dobbelt præsident-post i USA. Måske skulle de have gjort alvor ud af spøgen, fristes man til at sige i skrivende stund, sådan som valgresultatet tegner sig...