Nyhed

Universal Danmark skriver lortepladekontrakt

Magtens Korridorer – dem med "Lorteparforhold" – signer med Universal Danmark

Det var ikke kun jublende studenter, der prægede Københavns gader i weekenden. Det satiriske rockband Magtens Korridorer var på triumftog gennem byen og gav minikoncerter på både Skt. Hans Torv og Kongens Nytorv.

Tidligere på dagen havde bandet nemlig været forbi Universal Musics danske hovedkontor for at underskrive en splinterny pladekontrakt. Med DR's KarriereKanon i ryggen har gruppen et solidt hit i "Lorteparforhold", og nu er de så klar til at udgive både single og album på Universal.

Magtens Korridorer kult-hittede for nogle år tilbage med "Hestevisen" – den med Anne Grethe, der var en hesteluder. Siden forsvandt de af syne, men nu er de danske galninge altså klar til at gøre pladebutikkerne usikre med et af verdens største labels i ryggen.

ANNONCE