Nyhed

Nye navne til Roskilde '05

Interpol, Le Tigre og Beatsteaks er føjet til årets program

New Yorker-gruppen Interpol (billedet), der slog voldsomt igennem med deres debutalbum ”Turn On The Bright Lights” fra 2002, har fulgt godt op på succesen med efterfølgeren ”Antics” fra sidste år. Og der er sikkert mange, der vil være begejstrede for et gensyn med det velklædte og velspillende band, som sidst gæstede Roskilde i 2003.

Le Tigre spiller en blanding af electro-punk, feminisme og synthpop med masser af samplingscollager, new wave-keyboards og tunge hiphop-beats. Det amerikanske band udgav sidste år deres tredje album ”This Island”, og det kan nævnes at gutterne i danske Junior Senior er erklærede fans af dette band, som de også har lavet et remix af.

Sidst er tyske Beatsteaks blevet føjet til programmet. Det tyske band er kendt for deres punkede rock, der altid rummer masser af energi og drive, og denne opskrift har ført til en pæn succes både i hjemlandet og på den internationale scene.


Afslutningsvis kan vi lige indføje lidt rygter. …And You Will Know Us By The Trail Of Dead proklamerede ved en koncert på Loppen i København forleden, at de vil være at blandt bandene på programmet til årets Roskilde Festival. Om dette så rent faktisk er tilfældet, vil så vise sig.

Se festivalens hjemmeside her!


ANNONCE