Singlen ”Crazy” er den første, der nogensinde topper UK-hitlisten med downloads alene
(Billedet: Cee-Lo)
NME.com rapporterer fra England, at det enormt hypede projekt fra Danger Mouse og Cee-Lo, Gnarls Barkley, som det første band i landet er gået ind på toppen af single-hitlisten ved udelukkende at have benyttet sig af downloa- salg. Singlen er slet ikke i fysisk form i handelen før i dag. 31.703 klik på ”Crazy” har dog alligevel været nok til at skaffe duoen deres førsteplads foran både Ne-Yo og Morrissey.
”Dette er en meget interessant udvikling og et vendepunkt i hitliste-historien, der viser os, at legale download nu i sandhed er kommet for at blive”, udtaler hitliste-eksperten fra HMV Gennaro Castaldo og siger om ”Crazy”: ”Det er HMV-Digitals bedst sælgende download nogensinde, og vi oplever, at det her marked virkelig er ved at få fart”.
Gennaro Castaldo tilføjer, at han regner med at singlen vil blive på toppen, når download-salget nu skal til at kombineres med salget af den fysiske single.