Nyhed

Massivt angreb på København

Massive Attack, The Cardigans og Under Byen spiller alle under samme tag i Forum 25. august

Den 25. august i Forum, København har du muligheden for se engelske Massive Attack, der gæster Danmark for første gang i tre år. Netop nedkommet med en greatest hits-plade er Massive Attack på vej på en turné, der vil bringe dem forbi vort lands hovedstad med et massivt musikalsk angreb på publikums sanser.

Ikke nok med at triphoppens gudfædre gæster Forum – man kan oven i hatten opleve broderlandet Sveriges musikalske stolthed The Cardigans og danske Under Byen. Et fjerde band vil blive offentliggjort senere, og GAFFA.dk kan røbe, at det er ikke hvem som helst, der er på tale.

Billetsalget åbner mandag den 1. maj kl. 10 på GAFFA Billet, og der er rabat til Klub GAFFA-medlemmer.

Læs mere på GAFFA Billet

ANNONCE