She's Spanish, I'm American udsender EP
Den spansk-bosatte amerikanske singer-songwriter Josh Rouse tager en pause fra solo-spotlyset i et nyt sideprojekt med sin forlovede Paz Suay. Duo’en kalder sig She’s Spanish, I’m American, et navn vi vist ikke behøver at forklare, men blot tilføje, at Suay stod for artwork’et til Rouses seneste udspil ”Subtítulo” og endvidere leverede vokal til duetten ”The Man Who…” fra samme album.
Parret udsender en fem-sangs-ep den 26. december via iTunes. En fysisk version af ep’en udsendes i Amerika den 30. januar, og vil man købe den i en europæisk pladebutik, må man vente helt til den 5. marts, men man kan også forudbestille den amerikanske udgivelse på linket i bunden af siden.
I skrivende stund kan der høres to sange fra ep’en på duoens MySpace-side, et link dertil findes ligeleds i bunde af denne side.
Tracklisten til den selvbetitlede ep ser således ud:
Car Crash
Jon Jon
The Ocean Always Wins
These Long Summer Days
Answers
Det kan i øvrigt nævnes, at Josh Rouse desuden er i gang med at arbejde på en regulær opfølger til ”Subtítulo” samt et opsamlingsalbum. Begge forventes ude i 2007.



