Cd’er, vinyler, koncertbilletter, hættetrøjer og T-shirts var i spil
Moi Caprice er aktuelle med deres tredje album ”The Art Of Kissing Properly”. Det nye album er en anelse mindre pompøst og mere umiddelbart end sidste års forgænger, ”You Can’t Say No Forever”, men stadig med Michael Møllers lyse og lettere affekterede røst i front og fuld af nuancer – og absolut udmærket, skulle vi hilse at sige.
Musikalsk har bandet tilsyneladende hentet inspiration fra især engelsk firser-indie med navne som The Smiths, The Cure og Cocteau Twins, ligesom titelnummeret giver overtegnede associationer til starthalvfemsernavnet Cranes og deres sang ”Jewel”, hvilket absolut ikke gør det mindste.
Moi Caprices nye album er produceret i et samarbejde mellem bandet, inklusive den nye trommeslager Casper Hansen, og den engelske producer Jeff Knowler. Jeff Knowler har tidligere arbejdet med navne som for eksempel Blur, Lamb og Super Furry Animals. Albummet er mikset af Gareth Jones (Erasure, Depeche Mode, Nick Cave m.fl.) i London. Gareth Jones miksede også ”You Can’t Say No Forever”, som i øvrigt for nylig er blevet udsendt i Tyskland.
Udgivelsen følges op af en kort turné i Danmark i slutningen af november, og du kunne søreme vinde to billetter til en af de tre koncerter efter eget valg. Og, hvis du var særlig heldig, tilmed få hættetrøjer eller T-shirts og/eller det nye album på enten cd eller vinyl oven i hatten. Alt, du skulle gøre for at deltage, var at svare rigtigt på følgende spørgsmål:
I 1998 toppede Moi Caprice P3’s hitliste Det Elektriske Barometer med en sang fra en demo – som første demoband nogensinde. Hvad hed sangen?
Svaret er: "The Sun And The Silence". Påfaldende mange havde i øvrigt svaret forkert og svaret "Daisies", og den sang har da ganske rigtigt også toppet Det Elektriske Barometer, men det var først i 2002.
De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!
Vinder billetter, cd og hættetrøje:
Cecilie Thuesen
8210 Århus V.
Jan Carstensen
2680 Solrød str.
Jonas Tybirk nielsen
7752 Snedsted
Vinder vinyl + T-shirt:
Marie-Louise Wagner
8240 Risskov
Per Jørgensen
2000 Frederiksberg
Vinder T-shirt+cd:
Rikke Rasmussen
8200 Århus N
Beth Maria Apollo
8680 Ry
Vinder T-shirt:
Nicolai Ole Nyströmer
2400 København NV





