Nyhed

Dolly Parton optræder i Horsens

Country-kvinden over dem alle starter sin Europa-tour i Forum, Horsens.

Onsdag den 7. marts kommer den efterhånden aldrende country-kvinde Dolly Parton til Horsens. På trods af sine 60 år er hendes sangstemme dog stadig lige så stram som hendes kirurgisk opspændte hud og ditto barm, hvilket hun forhåbentligt beviser ved indledningen af sin første europæiske turné siden 70’erne. Turnéen har ligefrem premiere i Forum, Horsens.

Dolly Parton har for længst fortjent super-veteran-status med over 3000 skrevne sange i bæltet og mega-hits som uforlignelige ”Jolene”, "9 to 5", "Here You Come Again" og "I Will Always Love You" . Det er blevet til masser af Grammy, CMA og ACM-priser og endnu flere guld- og platinskiver.

Indtil videre er der planlagt 18 koncerter, og flere er undervejs på turnéen, der tager den amerikanske sangerinde til Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, England, Irland og Skotland.


Billetsalget starter lørdag den 28. oktober klokken 10.00 via Horsens Ny Teater ved personlig henvendelse samt Billetlugen og landets FONA-butikker. (Maks. 6 billetter per person)


læs mere om Dolly Parton i Horsens

ANNONCE