Nyhed

Oplev Pernille Gunvad i fornemme omgivelser

Hindsgavl slot byder på en anderledes koncert med den unge singer-songwriter

Hindsgavl Slot ved Middelfart byder på en anderledes koncertoplevelse, når Pernille Gunvad fredag d. 22. juni skal forsøge at tage kampen op med de storslåede omgivelser.

Pernille Gunvad udgav i 2005 det anmelderroste debutalbum "Fire", der sidste år også blev udsendt i Canada. I øjeblikket arbejder Gunvad på sit andet album, der udkommer til efteråret.

Koncerten på Hindsgavl Slot, der blev bygget tilbage i 1784, vil derfor være et miks af nye og gamle numre fra Gunvad og hendes band.


Sidst, der var rytmisk koncert på Hindsgavl slot, var i 2005, hvor Martin Hall i samspil med omgivelserne leverede en storslået oplevelse. GAFFAs Ole Rosenstand Svidt tildelte dengang 5 stjerner. Læs anmeldelsen ved at følge linket forneden.

Billetter til koncerten med Pernille Gunvad kan købes på billetten.dk


Hindsgavl slot

Pernille Gunvad

Martin Hall på Hindsgavl slot


ANNONCE