Nyhed

Run For Cover præsenterer navne på The Rock

Pladeselskabet afholder Label Night onsdag 2. maj med folk som Kasper Spez og Gísli

Det danske pladeselskab Run For Cover har stået bag udgivelser med navne som Gísli, Lucie Baines, Niarn og Johnson & Malone, og nu præsenterer de nogle af navnene i deres stald til en Label Night på spillestedet The Rock i København.

Onsdag 2. maj kan man opleve både Kasper Spez og Meller, der begge holder til på Run For Cover, og også Gísli, Pede B og SupaJan vil optræde samme aften.

Arrangementet bindes sammen af Jonny Hefty, der vil være aftenens vært, og DJ Nelson vil bakke op undervejs.


Både Gísli og Kasper Spez har modtager roser af GAFFAs anmelder Christian Grubert for deres seneste udgivelser ("Kisses From A Bastard" fra Gísli og "Love Junkie" af Kasper Spez"), og Pede B, SupaJan og Meller har alle debutalbum på trapperne.

Alle navnene kan opleves onsdag 2. maj på The Rock i Skindergade i København.

ANNONCE