"Timbaland Presents Shock Value" kommer i næste uge med bonus-cd, hvor blandt andet Nephew-remixet er inkluderet
Den grammatisk set problematiske single "The Way I Are" ligger for ottende uge nummer et på den danske download chart og er allerede årets bedst sælgende single hos iTunes.
Nu følger Timbaland single-successen op med en genudgivelse af sit "Timbaland Presents Shock Value", hvor der følger en ekstra skive med.
Det nye ekstramateriale består blandt andet af videoerne til "Throw It On Me", hvor The Hives er med, til "The Way I Are" og til "Give It To Me", hvor Nelly Furtado og Justin Timberlake er gæster.
Derudover er der inkluderet en stribe remix inklusive det remix, Nephew lavede af singlen "The Way I Are".
Den udvidede udgave af "Timbaland Presents Shock Value" udsendes 27. august.