Nyhed

Type O Negative til Danmark

Mørkemændene spiller i Amager Bio 5. juni

Når det kommer til grum goth, så fås det ikke meget bedre end Type O Negative, der siden 1991 har blandet tunge riffs med sort humor og Peter Steeles karakteristiske dommedagsstemme på en stribe plader, der inkluderer "World Coming Down" og hovedværket "Bloody Kisses".

Bandet er nu ved at være klar med deres syvende album, der har fået titlen "Dead Again" (en opfølger til "Life Is Killing Me" fra 2003). Albummet udsendes 19. marts og kan genkendes på et cover, der bærer et billede af den russiske mystiker Rasputin.

Udgivelsen følges op af en turné, der bringer bandet tilbage til Danmark, hvor de vil kunne opleves på Amager Bio 5. juni.


Billetsalget til koncerten starter på mandag 26. februar kl. 10:00 via Billetnet.

ANNONCE