Nyhed

CSNY arbejder på dokumentarfilm

Crosby, Stills, Nash & Young arbejder på film om "Freedom of Speech '06"-turnéen

I 2006 udsendte Neil Young albummet "Living With War", der var yderst kritisk overfor Bush-administrationen og deres håndtering af krigen i Irak.

Udgivelsen blev fulgt op af en turnéen "Freedom Of Speech '06", hvor Young tog ud sammen med David Crosby, Stephen Stills og Graham Nash for at spille sangene fra albummet samt materiale fra det seneste Stephen Stills-album og albummet "Crosby-Nash".

Bandet medbragte et kamerahold på turnéen, der interviewede både fans og folk, der var forargede over den kritik, som bandet fremkom med. De har desuden interviewet soldater, der har kæmpet i Irak, og som blev inviteret med til nogle af koncerterne.


Til Billboard siger David Crosby, at man ikke skal forvente sig en koncertfilm, men derimod en dokumentarfilm, som gruppen vil tage med på filmfestivaler og vinde priser for.

"Vi snakkede med en masse mennesker over det hele om, hvor Amerika er lige nu, hvilken betydning den polarisering, der finder sted her i landet, har, hvad der er på spil, og hvordan de tror tingene vil udvikle sig. Det er temmeligt kritisk materiale. Vi har det, som om forfatningen er på spil, så filmen, tror jeg, vil fokusere på alle de ting".

Samtidig med filmen vil der blive udsendt et livealbum, men der findes endnu ikke hverken titel eller udgivelsesdato på de to udgivelser.


ANNONCE