Nyhed

Smog forsvinder i tågerne

Den amerikanske sangskriver Bill Callahan vil fra nu af være … Bill Callahan

Den amerikanske singer-songwriter Bill Callahan har altid optrådt under aliaset Smog, og med skiftende musikere udgivet et dusin album under dette navn. Seneste den glimrende "A River Ain't Too Much To Love" fra 2005.

Men nu er det slut. Callahan har besluttet at gå solo, eller i hvert fald, at han ikke længere vil kaldes Smog, men sit fødenavn Bill Callahan. Den dybere årsag kendes ikke.

Smog optrådte sidst i Danmark i 2005, hvor han besøgte både Århus og København, men fra nu af er det altså Bill Callahan, man skal holde øje med i kalenderen


Den sky, men produktive 38-årige musiker er den 17. april klar med sit 13. (eller første) album. Det får titlen "Awoke on a Whaleheart" og Callahan har under indspilningerne fået hjælp af arrangør Neil Michael Hagerty (fra The Howling Hex-, Royal Trux-, og Pussy Galore-fame), gospelsangerinden Deani Pugh-Flemmings, guitarist Pete Denton, og violinist Elizabeth Warren.

Bill Callahan på Wikipadia
ANNONCE