Nyhed

Bill Callahan til Danmark

Den amerikanske sanger og sangskriver kan opleves i Vega og VoxHall til november

Den amerikanske sanger og sangskriver Bill Callahan er kendt for to årtiers musikalsk karriere med fokus på melankolske, afdæmpede og sorthumoristiske sange – først under aliaset Smog og siden under sit eget navn.

Nu giver Callahan to koncerter i Danmark, nemlig på Lille Vega i København 16. november og på VoxHall i Aarhus 22. november. Med andre ord midt i det mørke efterår, som er noget nær den perfekte ramme til Callahans vemodige sange og dybe stemme.

Callahan debuterede i 1990 under navnet Smog med albummet "Sewn To The Sky" og udgav yderligere 11 album under aliaset Smog, senest "A River Ain't Too Much To Love" fra 2005. Herefter har han udsendt musik under sit eget navn, og seneste udgivelse – hans tredje studiealbum under Callahan-navnet – er "Apocalypse" fra april i år. Et album, der er en smule mere jazz-inspireret og med flere instrumentalpassager, end vi er vant til at høre fra Callahan – men med hans mørke signaturlyd intakt.


Bill Callahan kan opleves følgende steder i Danmark til november:

Onsdag den 16. november i Lille Vega, København
Forsalget starter i dag mandag den 8. august via billetlugen.dk /70 263 267 samt i Fona landet over

Tirsdag den 22. november i VoxHall, Aarhus
Forsalget starter i dag mandag den 8. august via voxhall.dk

 

ANNONCE