Større variation, men også flere beskidte headbanger-stykker på nyt album fra den hårdtarbejdende thrash-gruppe
Billede: Peter Svendsen
Den melodiøst death-trashede Århuskvintet Hatesphere har gennem hårdt arbejde produceret femte studiealbum: ”Serpent Smiles and Killer Eyes”. Kombinationen af et kontinuerligt turnéliv og fire tidligere studie-tighte produktioner har været nøglen til bandets succesridt siden starten i 2001. Og det er gået stærkt.
Priser som ”Bedste liveact” i 2003, ”Bedste album” i 2002 og 2005 og ”bedste produktion” i 2005 ved Danish Metal Awards sætter et læderstøvleaftryk i en branche, hvor tempovariationer og brutalitet ofte sætter dagsordenen for god musik. Netop her rammer drengenes unikke melodiøse variationer et blødt punkt. Den guitarriff-baserede grundskabelon kombineret med kravet om originalitet har bragt bandet frem i forreste række.
– Vi er ikke melodiøse på den platte måde. Nogle gange, når jeg hører en guitargang, kan jeg regne ud, hvordan han flytter fingrene. Arrh, nu spiller han det her, og næste gang han spiller grundtonen, flytter han fingrene derhen og nu derhen. Det er skidt, for det handler om ikke at blive stereotyp. De riffs vi bruger, må jeg ikke ha´ hørt andre steder før. Det er et krav, fortæller guitarist Peter ”Pepe” Lyse Hansen om fremgangsmåden.
Flere beskidte stykker
Han bakkes op af gruppens anden guitarist Henrik ”Heinz” Jacobsen, der mener, at bandet denne gang har turdet mere. Simpelthen fordi deres succes har givet dem selvtillid.
– Der er kommet flere beskidte rockstykker ind. Stykker, man virkelig kan headbange til, og så er der lagt mere vægt på mid-tempostykker, så musikken ikke bare hele tiden kører i det høje ”duga-duga”-tempo derudad. Det nye album har et mere krast og råt, men også fyldigere lydbillede end forgængeren The Sickness Within.
På den nye plade kan vi forvente os en mere progressiv varieret tilgang, der levner plads til eksperimenter undervejs. Der er brugt samples og speaks, og flere, der har hørt albummet, har endnu ikke vænnet sig til det.
– Vi går efter det varierede, men klassiske musik. Den hårdtslående musik med et twist, og det er hårdere, end man lige tror. Nogle har fortalt os, at de blev temmelig overraskede over musikken, fordi andre af vores plader har været mere ligefremme, fortæller Pepe, der påpeger at han heller ikke selv har vænnet sig til stilen. Det har ikke fået lov at glide ind under huden på ham endnu.
Simpelt er godt
Et godt eksempel på den nye tilgang er nummeret: ”Let Them Hate.” Gruppen vidste ikke, hvordan de skulle starte nummeret op og valgte en helt anden guitargang, end debutalbummet i 2001 kunne have accepteret. Men det gør det langtfra mere indviklet – tværtimod. Netop den ukomplicerede rock’n roll-tilgang fostret af den gode melodi har vist sig at fungere som arbejdsform.
– Simpelt er godt. Der er bare ikke noget sjovt i at vise, hvad man kan med 4.000 riff. Det er jeg blevet for gammel til. Det nye hviler mere i sig selv, og det skal være let, når musikken går hurtigt. Noget med tre riffs og så bare derudad, forklarer Heinz i et forsøg på at tydeliggøre hvad der skal til.
Heinz’ eget favoritnummer skiller sig også ud.
– “Drinking With the King of the Dead” repræsenterer den nye plade meget godt. Nummeret har et fedt groove og et superfedt vokalhookline i omkvædet. Jeg havde et riff, jeg havde bakset lidt med i noget tid. Pepe havde også nogle ting, og da vi arbejdede med at samle det i studiet, klikkede det bare. På den måde er der også en masse held forbundet med et arbejdet, siger Heinz.
Tommy Hansen producerer
Formlen fuldendes endnu engang af Tommy Hansen (Pretty Maids med flere, red.) i producerstolen.
– Tommy tænker oftest musikken på en meget klassisk måde. Vi indspiller hele pladen, og når Tommy så kigger på den, er der altid mange fede forslag til ændringer, som vi tager med, fortæller Heinz. Tidligere er det blevet til tre studiealbum og en ep med Tommy ved pulten.
I maj drager bandet endnu engang på turné. Denne gang i Norden, med norske Stonegard som support.
