Nyhed

The Game kommer til København

Rapperen gæster Vega 17. juli

The Game debuterede med et brag tilbage i 2005 med albummet "The Documentary", der gik direkte ind som nummer et på den amerikanske albumhitliste.

Siden da er kommet albummet "Doctor's Advocate" og optrædener herhjemme både på Vega og Roskilde Festival, og nu er rapperen fra Compton på vej tilbage til Danmark.

Ifølge en pressemeddelelse har The Game denne gang lovet at tage nogle "venner" med på scenen i København, så det skal blive spændende at se, hvem det drejer sig om.

Billetsalget starter i morgen 22. maj på Billetnet.

ANNONCE