I forbindelse med R.E.M.'s indsættelse i Rock & Roll of Fame afslører Michael Stipe, at han på gruppens to første album sang "nonsens"
Før R.E.M's indsættelse i Rock & Roll og Fame afslørede Michael Stipe over for det amerikanske tidsskrift Rolling Stone, at teksterne på gruppens to første plader, "Murmur" og "Reckoning", er "nonsens".
Det kommer nok ikke som et chok for fans af den berømte gruppe, der efter adskillige forsøg har måtte opgive at bryde de enigmatiske og utydelige tekstkoder på de to nævnte album.
I interviewet siger Stipe blandt andet: "Jeg ser tilbage på de to første plader og ep'en ("Chronic Town"), som en periode, hvor det lykkedes mig at etablere min offentlige persona som et mysterium. Og som en uforståelig lyriker".
Fra og med gruppens tredje album ("Fables Of The Reconstruktion") begynder Stipe med egne ord at skrive andre og mere jordnære tekster om almindelige folk fra den egn gruppen kommer fra (Athens i USA).
Over for Rolling Stone erkender Stipe endvidere, at han, da han skrev teksterne, godt vidste at de var nonsens, og at det var vigtigst, hvordan ordene lød, end hvorvidt teksterne var meningsfulde.
Et citat fra "Murmur"-sangen "Moral Kiosk" – vurdér selv, om det giver mening:
"Scratch the scandals in the twilight
Trying to shock but instead
Idle hands all orient to her
Pass a magic pillow under head
It’s so much more attractive inside the moral kiosk
Inside, cold, dark, fire, twilight
Inside, cold, dark, fire, twilight"
Stipe sammenligner den måde han bruger ordene på på de to første udgivelser, med den teknik Sigur Rós benytter, hvor stemmen bliver et musikinstrument i sig selv.
Om en koncert med det islandske band siger Stipe:
"Deres liveoptræden kunne ikke være mere rørende, og jeg havde ingen ide om, hvad de sang om".



