Nyhed

Vandt du Alphabeat?

Debutalbummet fra de danske pophoveder kunne blive dit, med koncertbilletter og badges oven i hatten

Den danske sekstet Alphabeat har lige sendt sit selvbetitlede debutalbum på gaden. Et album sprængfyldt med iørefaldende, fængende, farverige og glade popsange, hvorfra du sikkert kender singlerne ”Fascination” og ”10.000 Nights Of Thunder” fra radioen. Et af Alphabeats særkender er, at de både har en mandlig og en kvindelig forsanger, henholdsvis Anders SG Nielsen og Stine Bramsen, og deres engagerede vokaler spiller godt op til hinanden og er med til at skille Alphabeats lyd ud fra mængden.

Musikalsk er Alphabeat tydeligt inspireret af 80’erne, men også 60’erne og 70’erne, ikke mindst i vokal- og korarrangementerne. Og det er altså pop med stort P og gang i den, på den fede måde, skulle vi hilse og sige. Og bandet siger selv, i det interview, du kan læse i GAFFAs martsnummer, der er på gaden nu:

– Der hersker ofte negativ energi omkring begrebet ”popmusik”, men vi er ikke bange for at kaste os over den gode melodi og den konventionelle sangopbygning. Essensen i Alphabeats musik er den gode melodi. Det er dét, der bærer vores musik frem, forklarer Anders SG om bandets identifikation med popmusikken.

– Vi spiller på klichéerne og kan godt lide at overdrive lidt, når vi arbejder med musikkens virkemidler, supplerer tangentspiller Rasmus Nagel.


GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding skriver: ”Man får lyst til at hoppe i sengen eller kalde til fest på en mandag aften” og tildeler albummet 4 ud af 6 stjerner.

Du havde nu muligheden for at vinde ikke bare Alphabeats debutalbum, men også en samling fede, farvestrålende Alphabeat-badges og derudover også to koncertbilletter til en Alphabeat-koncert efter eget udvalg. Alt, du skulle gøre, er at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål:

I 2004 vandt Alphabeat musikkonkurrencen Live Contest DK under et andet navn. Hvad kaldte de sig dengang? Og svaret er: Sodastar.


De heldige vindere, som har fået besked, er som følger. Tillykke!
Anne Johansen
9800 Hjørring

Martin Svendsen
9210 Aalborg SØ

Kristine Nielsen
5800 Nyborg


Stig Møberg
7000 Fredericia

Janne West
8660 Skanderborg

Line Dam-hansen
8230 Åbyhøj


Michael Tranekjer
2500 Valby

Katrine Ursbak
2820 Gentofte

Martin Valsted
2100 Kbh Ø


Jens Vange Bjerk
8000 Århus


Alphabeats hjemmeside

ANNONCE