Koncertbilletter til KB Hallen 6. november var i spil
Bloc Party – med den karismatiske og intense sanger Kele Okereke i front – gæstede i slutningen af april København, hvor de spillede på et udsolgt Store Vega. Nu vender de tilbage, denne gang i noget større omgivelser, nemlig i KB Hallen i København, 6. november.
Koncerten på Vega fik fire stjerner af GAFFAs John Fogde, der blandt andet skrev: ”Flere af sangene blev understøttet af en lysshow, og der lå tydeligvis forskellige spor under musikken, der hjalp bandet til at opnå en stor lyd. Men alligevel formåede bandet at fremstå energisk, og den energi smittede af langt ned i salen.”
Bloc Party udgav i februar deres andet album "A Weekend In The City". Dette gav GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen hele fem stjerner og blandt andet følgende ord med på vejen: ”Tempoet er sænket, og dramatikken er hævet tilsvarende på denne ambitiøse og ambrosiske plade, hvor klaustrofobiens kolde kløer holder lytteren i et jerngreb.”
GAFFA var så heldige at have fået en håndfuld billetter til koncerten, som vi udloddede i en konkurrence i sæt af to. Alt, du skulle gøre for at deltage, var at svare rigtigt på følgende spørgsmål. Og svaret er: Deltalab.
De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!
Vibeke Dahl Egeskov
2400 København NV
Christian Jessen
4000 Roskilde
Troels Ladefoged
4700 Næstved












