For anden gang inviterer 2nd Society til elektronisk musikfestival
Sidste år var Turboweekend, Bjørn Svin og Rumpistol (billedet) hovednavne på den nye festival, i år er Rumpistol tilbage med helt nye materiale, og nyd venligst listen over de deltagende kusntnere i dette års festival: Mike Sheridan, Spejderrobot, Badun, Ekko, Karsten Pflum, Djuma Soundsystem og mange flere.
2nd Society tager udgangspunkt i kunstnere fra electronicaens undergrund, men det er kusntnere, som banker på til en større scene.
"Ambitionsniveauet er højt: elektronisk musik skal overtage verden.", lyder det fra arrangør Carl Emil i en pressemeddelelse ud fra følgende logik: "For ti år siden ønskede alle drenge sig en guitar, nu vil de have laptops. Elektronisk musik er kommet for at blive."
Festivalen byder pionerer inden for dansk elektronisk musik på alt fra electronica, eksperimental, techno, dub, ambient, club, nu-rave, mash-up og meget mere.
Festival finder sted i Huset i Magstræde i den 2.-3. maj (i Kr. Himmelfartsferien), og billetterne kan købes hos GAFFA Billet. Prisen er 90 kroner i forsalg.