Nyhed

1 Night @ Loppen

Loppen byder på The Holiday Show, Markovic, Nana Jacobi og DJ Carsten Holm

2008's første udgave af 1 Night @ Loppen byder på electropop fra The Holiday Show, storladen poprock fra svenske Markovic og drømmende storbypop fra Nana Jacobi.

Desuden vil DJ Carsten Holm (Public Søndag/P3) vende plader før, mellem og efter koncerterne. Klokken 21.00-22.00 eller så længe lager haves byder Loppen på en øl, sponsoreret af Tiger Beer.

The Holiday Show spiller sfærisk tight naivistisk musik, og sidste år vandt bandet både MyMusic Legatet og dk4's talentkonkurrence Musikbarometret.


Marcovic spiller storladen poprock a la Suede og Kent, og koncerten på Loppen bliver bandets danske livedebut, og lever de op til deres rygte som liveband, er der en oplevelse i vente.

Sidste navn på plakaten næste lørdag er Nana Jacobi, der debuterede med storbypop-pladen “This Is It”i 2006. Jacobi arbejder for tiden med opfølgeren til debuten, og den 9. februar spiller hun på Loppen med sit band “The Moveabouts”

Arrangementet finder sted på Loppen lørdag den 9. februar klokken. 21.00-03.00.


ANNONCE