Nyhed

The Gutter Twins til Danmark

Den sataniske udgave af The Everly Brothers spiller på Vega den 14. april

”The Gutter Twins” er et samarbejde mellem de to rockmusikere Greg Dulli og Mark Lanegan.

De to har bidraget til hinandens musikalske projekter siden 2000, og med ep'en ”A Stitch In Time” fra 2006, der blev udgivet under navnet The Twillight Singers, var der varsler om, hvad man kan vente sig fra The Gutter Twins.

”A Stitch In Time” fik blandt andet følgende ord med på vejen af GAFFAs anmelder:


”Sjældent har de to mørkemænd Lanegan og Dulli klædt hinanden så godt, når de driver ud mod ”the point of no return”.

Coverversionen af Massive Attacks "Live With Me" er simpelthen et seks-stjernet nummer, der rejser sig stort og hypnotisk med Mark Lanegans totalt overbevisende vokal.”

Greg Dulli og Mark Lanegans pladedebut som The Gutter Twins har fået titlen ”Saturnalia” og er sat til udgivelse på Sub Pop den 4. marts, og det er i forlængelse af denne udgivelse at Gutter Twins gæster Vega den 14. april.


ANNONCE