Nyhed

Howe Gelb indspiller med vennerne

Der er masser af danskere med på det kommende Giant Sand-album "Provisions"

Da Howe Gelb i 2004 skulle indspille Giant Sand-albummet "Is All Over The Map" gjorde han det i selskab med de tre danskere Thøger T. Lund, Peter Dombernowsky og Anders Pedersen.

De har sidenhen spillet og indspillet med Gelb i flere forskellige sammenhænge, og nu er de med igen på det kommende Giant Sand-album "Provisions".

Ud over de tre danskere er der en lang række kendte ansigter med på rollelisten, og et af dem tilhører såmænd en anden dansker.


Det er ingen ringere end Henriette Sennenvaldt fra Under Byen, der er i særdeles godt selskab sammen med Neko Case, M. Ward og Isobel Campbell.

Albummet udsendes 2. september, men inden da er der 13. juli mulighed for at opleve Giant Sand på VoxHall i Århus, hvor samtlige fire danskere vil være tilstede.

ANNONCE