Nyhed

Antony & The Johnsons klar med album nummer tre

Den længeventede opfølger til "I Am A Bird Now" udsendes 20. januar

Efter successen med udgivelsen af albummet "I Am A Bird Now" i 2005, kunne man måske have forestillet sig, at Antony Hegarty ville have været ivrig for at smede, mens jernet var varmt. I stedet har han siden da brugt tid sammen med Björk, Hercules & Love Affair og Joan As Police Woman samt et par andre sideprojekter, og han optrådte også i hyldestfilmen "Leonard Cohen: I'm Your Man".

Det er dog blevet til en enkelt ep fra gruppen siden gennembruddet, og nu følges den så op af et længeventet tredje album fra Antony & The Johnsons. Det kommende album hedder "The Crying Light" og udsendes i følge NME 20. januar.

Det er ikke mange detaljer, der er sluppet ud om den kommende udgivelse, men vi kan dog fortælle, at Antony på pladen får hjælp af den klassiske komponist Nico Muhly på pladen. Og hvor de sidst var Candy Darling, der var portrætteret på coveret, er det denne gang den japanske danser Kazuo Ohno, der pryder pladens forside.

Det forventes desuden at titelnummeret fra ep'en "Another World" vil være at finde på den kommende plade.

ANNONCE