Sidst i november kan man se det engelske rockband i aktion til en koncert, som er optaget på Elland Road i Leeds
Den engelske indie-succes Kaiser Chiefs udgiver i denne måned en omgang materiale fra en koncert, som de spillede på det store Leeds-stadion Elland Road d. 24. maj.
Dvd’en, som meget passende hedder ”Live At Elland Road”, kommer desuden til at inkludere optagelser af bandets BBC Electric Proms show, der fandt sted ved London Roundhouse d. 27. oktober sidste år. Elland Road-koncerten var bandets største, eftersom 40.000 fans havde mødt op for at råbe med i kor.
Den 20. oktober i år udkom "Off With Their Heads", som var gruppens tredje udspil efter "Employment" og "Yours Truly, Angry Mob". Alt sammen udgivet i løbet af tre år. På GAFFA blev "Off With Their Heads" modtaget med fire stjerner og vores anmeldere meldte ud, at Kaiser Chiefs som "elegant festband" er i en klasse for sig.
Den nye koncert-dvd fra Kaiser Chiefs har følgende trackliste:
”Everything Is Average Nowadays”
”Everyday I Love You Less And Less”
”Heat Dies Down”
”Born To Be A Dancer”
”Can't Say What I Mean”
”Ruby”
”Saturday Night”
”Modern Way”
”Never Miss A Beat”
”Retirement”
”Na Na Na Na Naa”
”You Want History”
”I Predict A Riot”
”Take My Temperature”
”The Angry Mob”
”Love's Not A Competition (But I'm Winning)”
”Half The Truth”
”Thank You Very Much”
”Oh My God”
”Live At Elland Road” forventes på lager d. 24. november, men denne dato kan ikke garanteres.





