Nyhed

Yeah Yeah Yeahs er på vej med nyt album

Bandet erklærer på deres MySpace, at deres nye lyd ikke er lig med noget, som de tidligere har udgivet

Det alternative amerikanske rockband Yeah Yeah Yeahs har for nylig afsløret, at de vil udgive deres tredje album i begyndelsen af 2009. Samtidig fortæller de, at lyden på deres kommende udspil bliver meget anderledes end på deres tidligere udgiveleser.

Informationerne stammer fra en ny post på deres MySpace-blog, hvor de forklarer, at de er ganske tæt på at have færdiggjort det nye album. Udspillet bliver det første siden ”Show Your Bones” fra 2006, som vores anmelder på GAFFA var meget tilfreds med. Han gav fem stjerner og skrev følgende:

”Med mere melodisk tæft og samme intense dynamik er ’Show Your Bones’ den perfekte toer. Trommeslager Brian Chase pisker sangene frem med sit kompromisløse spil, Nick Zinner mestrer såvel nænsom guitar-lyrik som flænsende støj, og Karen O befæster sin plads blandt rockens stærkeste kvinder.”

På bloggen skriver bandet følgende om deres næste udspil:

"En ny plade er tæt på at være færdig, færdig, færdig! Du kan ikke høre den før 2009, men for dælen hvor er vi tæt på at have den færdig - og det efter kun et år med at skrive og indspille! Kommer det til at lyde ligesom 'Show Your Bones'? Nej, det har vi allerede lavet. Hvad så med ep’en ”Is Is” fra 2007? Er det i den retning, I bevæger jer? Nej, absolut ikke. Det kommer til at lyde MEGET anderledes. Hvordan lyder det så? Ikke som så meget, man har hørt fra os før. Lyder det som Yeah Yeah Yeahs? Det kan du æde din gamle hat på, det gør.”

Man kan åbenbart ikke få mere specifik information om lyden på det kommende album, men vi vil da alligevel glæde os, til det udkommer i starten af det nye år.


ANNONCE