Singlen ”I Dont Care” kan nu købes i digital form, og vinderen af KarriereKanonen arbejder videre på sin debutplade
Electro funk-kunstneren Birk Storm, som er en af vinderne af dette års KarriereKanonen på p3, er klar med sin debutplade d. 2. februar 2009. Dette er samtidig albumdebut for pladeselskabet VUF Records, der har signet ham.
Birk Storm har netop fået sin anden single ”I Don´t Care” i rotation på p3 og Boogie Radio, og dette er sangen, som Birk Storm vandt KarriereKanonen med igennem en lytterafstemning. Tidligere har Birk Storm haft singlen, "Some People" i rotation på diverse radiostationer.
"I Dont Care" er den første digitale udgivelse fra kunstneren, og nummeret kan købes fra digitale download-sites som for eksempel TDC. Der går dog 3-4 uger, før det kan købes fra Itunes.
Vi kan i samme ombæring informere om, at han er på scenen d. 28. oktober klokken 22:00 på Jazzhouse i københavn, hvor også Kinski og CALLmeKAT giver den gas.
Køb billet her
Birk Storms debutalbum udkommer d. 2. februar 2009.





