Den århusianske trio har indtil videre kun udgivet to ep’er, men d. 24. november udgiver de deres første fuldlængde album ”The More”
Århusianerne bag Marybell Katastrophy har indtil videre kun udsendt de to ep'er, "This Is The One" og "You Are The Two", som blev solgt som 10" vinyler og download via marybell.dk, men nu er de klar med et album i fuld længde.
PÅ GAFFA var vi ret tossede med deres to ep’er, som vi begge har givet fem stjerner. Den sidste hed ”You Are The Two”, og om denne skrev vores anmelder blandt andet:
”(...)vellykket, både hvad angår fantasifulde produktioner og spidsfindige iørefaldende melodier, der eksekveres med flerstemmig vokalelegance. I hænderne på Marybell Katastrophy skabes særdeles smukke katastrofer, og ep-formatet klæder trioen og giver musikken et koncentreret og virkningsfuldt udtryk.”
Bandet har også givet en hel del koncerter rundt omkring i landet, og blandt andet spillede de både åbningskoncerten på Spot Festival i 2007, og kort efter på Roskilde Festivalen. Det var vel at mærke før, de endnu havde udsendt noget.
Udgivelsesdatoen for deres debutalbum "The More" er d. 24. november
Marybell Katastrophy på MySpace





