Nyhed

My Morning Jacket aflyser Europa-turné

Frontmanden er stadig så medtaget efter at være faldet ned fra scenen tidligere på måneden, at gruppen har valgt at aflyse alle europæiske datoer inklusiv koncerten i Vega 4. november

Der var ellers lagt op til et brag af en musikalsk oplevelse, når My Morning Jacket skulle vælte Lille Vega 4. november, men det oplevelse må nu desværre vente til en anden gang.

Der er nemlig sket det, at sangeren Jim James 7. oktober faldt ned fra scenen til en koncert i Iowa, hvor James faldt og slog hovedet en halv time inde i koncerten, hvor alt lys på scenen var slukket.

Siden da har bandet aflyst alle deres amerikanske koncerter, og nu er turen kommet til hele den europæiske turné, der skulle have været sparket i gang med en koncert i Bruxelles 1. november.


Det betyder desværre også at koncerten i København 4. november er aflyst. Der er endnu ikke kommet en officiel melding fra spillestedet Vega, men i følge en meddelelse fra bandet er der tale om en regulær aflysning, da deres skema lige nu ikke tillader at finde nye datoer til de europæiske koncerter.

Så har du allerede købt billetter til koncerten 4. november med My Morning Jacket er det en god idé at holde øje med vega.dk for mere information om refundering af billetterne.

ANNONCE