Nyhed

The Fashion igen til USA

Gruppen tager for tredje gang i år på en turné i USA, hvor de blandt andet skal spille til CMJ festivalen i New York

Den københavnske gruppe The Fashion har ifølge en pressemeddelelse netop sat gang i en ny amerikansk turné, der blandt andet bringer dem forbi CMJ festivalen i New York samt inkluderer en tjans som opvarmning for "et endnu ikke offentliggjort større navn".

The Fashion underskrev i januar en pladekontrakt med amerikanske Epic Records, en underafdeling af Sony BMG, og siden da har der været så meget efterspørgsmål efter gruppen, at den igangværende turné er bandets tredje tur til USA. I foråret gik turen blandt andet til SXSW-festivalen i Austin, Texas, og i sommeren havde gruppen en stribe opvarmningsjobs for Alkaline Trio.

Udover at være aktuelle med albummet "The Fashion" i de forenede stater, så er bandet også aktuelle med ep'en "Vampires With Goldteeth", der indeholder et remix af sangen "Solo Impala" lavet af RAC (Bloc Party, Justice) samt fire akustiske numre optaget live fra forskellige radio- og tv-shows i USA.


Samtidig er det danske band med på soundtracket til to af årets absolut største computerspil - FIFA 2009 og Madden Football, ligesom The Fashions single "Like Knives" vil dukke op i en kommende episode af serien "Gossip Girl", der lige nu er en USA’s mest sete tv-dramer.

The Fashion arbejder desuden lige nu på materiale til et nyt album, der forventes udgivet næste efterår.

ANNONCE