Nyhed

Avenged Sevenfold-trommeslager død

Lokalt politi udtaler at Jimmy "The Rev" Sullivan døde af naturlige årsager mandag, 28 år gammel

"Fremragende metalmusik (...) er et sprudlende og fantasifuldt album i alle henseender", kaldte GAFFAs anmelder 2005-albummet City of Evil fra de amerikanske heavyrockere Avenged Sevenfold. Siden udkom en selvbetitlet opfølger i 2007, og en ny plade er i sin vorden.

Mandag mistede gruppen, som er notorisk for sit indtag af stoffer, imidlertid sin trommeslager, som ifølge lokale myndigheder blev fundet død i sit hjem i det sydlige Californien.

"Det er med stor sorg og tunge hjerter af vi fortæller jer om Jimmy "The Rev" Sullivans bortgang. Jimmy var ikke bare en af verdens bedste trommeslagere men også, væsentligere, vores bedste ven og broder", hedder det i en udtalelse på gruppens hjemmeside.


Mord og nekrofili

Gruppens seneste album solgte op mod 500.000 eksemplarer og opnåede en fjerdeplads på den amerikanske hitliste. Gruppen trækker på inspirationer som - blandt andre - Guns N'Roses og Iron Maiden, og spillede da også opvarmning for sidstnævnte ved deres koncert i Horsens i sommeren 2008.

Sullivan bidrog blandt andet med nummeret "A Little Piece of Heaven", som over otte minutter tematiserer mord og nekrofili, til bandets seneste album.


ANNONCE