Nyhed

Norah Jones bliver remixet af kendte kunstnere

Beck, The Beastie Boys og Santigold har taget numre fra Norah Jones’ kommende plade under kærlig behandling

Den millionsælgende popjazz-sangerinde Norah Jones har på det seneste arbejdet på at få mere kant på sit musik og har derfor samarbejdet med rockmusikere som Dave Grohl og Mike Patton og rappere som Q-Tip og Talib Kweli. Nu annoncerer sangerinden, at der kommer en række remixes af hendes kommende album "The Fall".

Det fjerde album fra Norah Jones skulle denne skulle denne gang være mere rockinspireret end de tidligere albums. Det kan også ses på gæstelisten, der inkluderer blandt andet stjernemusikere som James Poyser, Joey Waronker og Marc Ribot og sangskriverne Will Sheff og Ryan Adams.

Men "The Fall" får også et mere elektronisk islæt i form af en række remixes af blandt andre Beck og Santigold. Norah Jones fortæller om forsøget i et interview med det amerikanske magasin Entertainment Weekly:


"På den måde som tingene er i pladeindustrien nu til dags, vil alle butikker have ekstramateriale. Så vi har besluttet os for at kunstnere, som jeg beundrer, til at lave nogle remixes. The Beasties Boys, Beck og Santigold har alle lavet et."

Arbejdet med de forskellige remix på tværs af genrer giver også noget til Norah Jones' eget musik, der især udtaler sin glæde for den amerikanske sangerinde og producer Santigold i interviewet:

"Jeg elsker Santigold. Der er nogle elementer på hendes plade, som har inspireret mig til at prøve små ting her og der. Nogle af hendes sange er fantastiske popsange, men de har en masse coole instrumenter på, som får det til at lyde mere organisk, selvom det er elektronisk musik. Det er blandt andet den slags lyde, som jeg går efter på mit album."


Den fjerde album "The Fall" fra den populære sangerinde udkommer den 16. november, men om de forskellige remix udkommer som b-sider, bonusnumre eller downloads, vides endnu ikke.

ANNONCE