Nyhed

John Scofield kommer igen til Danmark

Den legendariske jazzguitarist besøger landet hele tre gange i tre forskellige konstellationer i løbet af 2010

Noget kunne tyde på, at verdensnavnet John Scofield har kastet sin kærlighed på Danmark, eftersom guitarlegenden igen i år kommer til landet af tre omgange. GAFFA har tidligere kunne skrive om, at Scofield kan opleves til Vinterjazz i Koncerthuset i København og i Horsens Ny Teater i april, men nu kommer der også en tredje dato med jazzguitaristen.

Gruppen John Scofield Trio bestående af guitaristen selv, bassisten Steve Swallow og trommeslageren Bill Stewart besøger også Musikhuset i Århus i oktober. Konstellationen er en anden end til de øvrige koncerter, hvor John Scofield som en tredjedel af Trio Beyond til Vinterjazz i januar, mens Horsens besøges af den såkaldte John Scofield Group.

Der skal ikke herske tvivl om, at John Scofield er den ubestridte stjerne i de forskellige jazzgrupper, hvilket nogle af bandnavnene også understreger. Guitaristen har et hav af udgivelser bag sig og har siden 70'erne været en markant skikkelse i musikken, hvor samarbejder med navne som Miles Davis, Charles Mingus og Herbie Hancock vidner om, at Scofield ikke er en hr. Hvem som helst.


Danskerne kan nu igen opleve guitaristen, når han både kommer i denne vinter, til foråret og nu også den 30. oktober i Århus. Billetter alle tre arrangementer kan findes via GAFFA Live.

John Scofields koncerter på dansk jord ser (indtil videre) således ud:

23. januar – Koncerthuset – København  (Trio Beyond)
28. april - Horsens Ny Teater (John Scofield Group)
30. oktober - Musikhuset Aarhus (John Scofield Trio)


ANNONCE