Nyhed

Louise Dubiel giver 21 koncerter på to dage

Popsangerinden med den grove mund spiller 21 koncerter rundt om i København de næste to dage

Alle kneb gælder som bekendt, hvis man vil gøre opmærksom på sig selv. Det ved den nyligt albumdebuterende sangerinde Louise Dubiel bedre end mange andre, og "Alle Kneb Gælder" er da også titlen på Dubiels debutalbum, der har givet hende et pænt radiohit med "Forpulet Perfekt". Et album, som GAFFAs Signe Bønsvig Wehding tildelte tre stjerner og blandt andet følgende ord:

"Louise er Sys Bjerre med sukker på - eller Rollo & King med bedre smag. Hendes signatur er den søde, skæve humor, som man skal kunne li' for at kunne li' Louise. Det er banalt, men det er ikke uskarpt."

En måde at gøre opmærksom på sig selv er ved at give en masse koncerter på kort tid, og det kneb vil Louise Dubiel nu i stor stil benytte sig af over de næste to dage. I dag og i morgen vil hun nemlig give hele 21 - korte - intimkoncerter rundt om i København sammen med guitaristen Mads Skjolby.


Transporten vil blandt andet foregå til fods, på cykel og bil med guitar og generator på ryggen.
Tirsdag er lynvisit på caféer og i parker i hovedstaden, og onsdag går turen til udvalgte strande, hvilket jo må siges at passe fint med vejret:
 
TIRSDAG 29. JUNI - Park/Café-tour :
 
12.00 Cafe Asta på Valby Langgade.                           
12.25 Frb Have, på græs nedenfor slottet (Officerskolen)
12.50 Barbar Bar Vesterbro Torv                                
13.15 Axeltorv v. springvandet                                         
13.40 Cafe Zirup. Læderstræde 32                                   
14.05 Storkespringvandet Amager Torv.                            
14.30 Gråbrødre Torv. Uden for Huks Fluks.               
14.55 Nyhavn. Ved ankeret.                                               
15.20 H.C. Ørstedsparken v. Hacienda Cafe                     
15.45 Nørreport. På fodgængerøen midt i det hele.            
16.10 Kultorvet. Midt på torvet.                             
16.35 Kgs Have. indgang v Gothersgade / Rosenborg
17.00 Østre Anlæg v. Statens Museum For Kunst           
17.25 Floras Kaffebar. Blågårdsgade 27                           
17.50 Pussy Galores Flying Circus, Skt Hans Torv 30
 
ONSDAG 30. JUNI - Strand Tour
 
14.00 Bellevue
14.30 Charlottenlund Strand
15.00 Hellerup Strand
15.40 Svanemøllen Strand
16.30 Bryggen
17.00 Amager Strand
      

ANNONCE