Under betegnelsen "det alternative boyband", udgiver bandet Vomit Supreme deres debutsingle ”Dancing” den 14. juni
Vomit Supreme er et relativt nyt band på den danske scene, men medlemmerne har stiftet bekendtskab med musikscenen før. Eksempelvis er bandets ene guitarist Frederik Valentin normalt at finde i Rock Hard Power Spray, mens bassist Karsten Dines Johansen har opnået erfaring gennem etablerede rocknavne som Strawberry Slaughterhouse og Horrorpops.
I løbet af de sidste to år har Vomit Supreme spillet rundt omkring de københavnske klubber og arbejdet på deres debutalbum, som nu er klar til udgivelse. Den musikalske stil beskrives som "mørk eksperimenterende smadret 4-stemmigt garagepop". Musikken favner alt "fra psychedelic, blues, garage og pop fra under én lyd."
Netop den firstemmige vokal, som bandet benytter sig af i deres sange, må betegnes som værende ret utraditionel, ligesom kvartettens bandnavn, som de i en pressemeddelelse forklarer således:
"Vomit: det kommer fra maven, det er beskidt, det stinker, det er ægte, det er præcist, det er klamt. Supreme: det kommer fra himlen, det er lækkert, det dufter godt, det er frækt, det er vanedannende, det er overlegent."
Vomit Supremes line-up består af Frederik Valentin, Vokal/ Guitar, Karsten Dines Johansen, Bas/Vokal, Malte Hill, Trommer/Vokal, Mattis Jakobsen Guitar/Vokal
Debutalbummet udkommer 9. august 2010 via Target Records og singlen "Dancing" ude mandag den 14. juni. Hør singlen her : www.myspace.com/vomitsupreme
Vomit Supreme tager på en Danmarkstour i september, men kan forinden opleves live ved flg. koncerter :
10. juni - Start festival - København
07. august - Helsingør Festival
28. august - Kansas City - Odense
08. september - Popkomm - Berlin