Nyhed

Ghost Society udgiver i USA

Den første single rammer 15. marts

Efter det hjemlige eventyr med debutalbummet "The Back Of His Hands, Then The Palms" drager gruppen nu mod vest for at gøre sig selv succesen efter. Første skridt er at udsende en single i USA.

Bandet, der består af medlemmer af Blue Foundation, People Press Play og Choir Of Young Believers, har modtaget flotte anmeldelser for debutskiven fra alle sider, og siden udgivelsen har de blandt andet optrådt i Det Nye Talkshow på DR1 og lavet musik til filmen "Tankograd."

15. marts lander så første single fra Ghost Society i de amerikanske musikbutikker. Titlen er "Better Days," og i kølvandet på udgivelsen følger en turné i USA med stop i New York City, Northampton og Syracuse.


Bandet er dog ikke helt færdigt med Danmark. Her vil de også turnere i form af tre opvarmningskoncerter for I Got You On Tape, og til maj er de på scenen til Spot Festival i Århus. Pladeselskabet Dead People's Society røber desuden at der også følger en endnu ikke offentliggjort optræden på en Københavnsk festival.

Ghost Society koncerter:

Torsdag d. 11. marts: Templet, Lyngby, opvarmning for IGYOT
Fredag d. 12. marts: Forbrændingen, Albertslund, opvarmning for IGYOT
Lørdag d. 13. marts: Kansas City, Odense, opvarmning for IGYOT

Søndag d. 21. marts: Littlefield, Brooklyn, New York, USA
Tirsdag d. 23. marts: Union Pool, Brooklyn, New York, USA
Onsdag d. 24. marts: LitLounge, Manhatttan, New York, USA
Torsdag d. 25. marts: Sierra Grille Music, Northampton, MA, USA
Fredag d. 26. marts: Castle Rockmoore, Syracuse, NY, USA

ANNONCE