Nyhed

Antony And The Johnsons giver to koncerter

Gruppen kan opleves to gange i september, og begge koncerter afvikles i DR Koncerthuset

Antony And The Johnsons og DR UnderholdningsOrkestret optrådte sammen i august 2009, og til september finder de to enheder sammen igen. Denne gang vil der dog være to muligheder for at opleve konstellationen, og begge koncerter vil blive afviklet i DR Koncerthuset.

Ifølge en pressemeddelelse giver New Yorker-gruppen kun ganske få koncerter på deres europæiske turné, men alligevel har de valgt at afvikle to af dem foran et dansk publikum, der gennem de sidste seks år har udvist stor interesse for ensemblet.

Gennembruddet kom med udgivelsen af "I Am A Bird Now" i 2005, hvor folk for alvor fik øjnene op for sangeren med den særprægede stemme, der tidligere havde været et vigtigt element på Lou Reed-udgivelsen "The Raven".


Antony Hegarty kan opleve sammen med sine Johnsons og DR UnderholdningsOrkestret henholdsvis 2. og 3. september. Billetsalget er i gang, og billetter kan købes via dr.dk/koncerthuset.

ANNONCE