Nyhed

Hvem udgiver album i efteråret?

I takt med at sommeren tager afsked, giver GAFFA dig en guide til en række af efterårets mest markante albumudgivelser.

September er så godt som gået i gang, og det er derfor på høje tid, at GAFFA giver dig en guide til en række af de mest markante internationale og danske albumudgivelser, der udkommer i løbet af efteråret. Mange af dem har vi tidligere omtalt, men her får du en opsummerende oversigt.


 
Internationale udgivelser i efteråret 2011:

Björk: "Biophilia" (27. september)


Den islandske sangerindes syvende engelsksprogede soloalbum er et multi-medie-projekt, der vil fungere som en platform, hvor albummets ti sange vil være til rådighed som specielle audiovisuelle funktioner.

Noel Gallagher: "Noel Gallagher's High Flying Birds" (17. oktober)
Mens broder Liam har fundet nye musikalske legekammerater i bandet Beady Eye, har den tidligere Oasis-guitarst Noel Gallagher forberedt et selvbetitlet album under navnet Noel Gallagher's High Flying Birds.
 
Tom Waits: "Bad As Me" (24. oktober)
"Bad As Me" er første studieudspil Tom Waits siden 2004-udspillet "Real Gone" og byder ifølge pladeselskabet Anti Records på en Waits i karrierens måske fineste vokale form.
 
Coldplay: "Mylo Xyloto" (24. oktober) (billedet)
Kvartettens femte studiealbum, hvis titel udtales "my-lo zy-letoe", er produceret af Markus Dravs, Daniel Green og Rik Simpson, er yderligere gæstet af Brian Eno. Ifølge rygter vil albummet være Coldplays sidste albumudgivelse nogensinde.
 
 Lou Reed og Metallica: "Loutallica" (31. oktober)
Albummet består af ti sange sammensat af Reed og Metallica og vil ifølge parterne selv lyde som en rasende union af Reeds "Berlin" og Metallicas "Master Of Puppets".



Danske udgivelser i efteråret 2011:


Suspekt: "Elektra" (12. september)
Hiphop-gruppen debuterede i 1999 med albummet "Suspekt", og siden har de udgivet "Ingen Slukker The Stars" i 2003, og senest i 2007 udgav de albummet "Prima Nocte". Nu vender rapgruppen efter eventyret med Selvmord tilbage til Suspekt.

Medina: "For Altid" (19. september)
Siden Medina brød igennem lydmuren i starten af 2009 med singlen "Kun For Mig" har sangerinden på intet tidspunkt kigget tilbage. Nu er hun tilbage med et nyt album.
 
Malk De Koijn: "Toback To The Fromtime" (19. september)
Med totaludsolgte koncerter til november vender et af Danmarks absolut mest roste og populære hiphopnavne gennem tiden tilbage. Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki udgiver den 19. september "Toback To The Fromtime".
 
Aqua: "Megalomania" (3. oktober)
For første gang i 11 år udgiver Aqua nyt materiale. På kvartettens tredje studiealbum bliver lovet, at energien er i top og samspillet er bedre end nogensinde.
 
Rasmus Seebach: Titel vides endnu ikke (17. oktober)
Med en debutplade med over 200.000 solgte eksemplarer vender Rasmus Seebach tilbage til oktober med sin anden soloudgivelse, der stadig ikke har fået en officiel titel.
 
Sebastian: "Øjeblikkets Mester" (24. oktober)

Den danske sanger, musiker og komponist Sebastian udgiver sit nye album med titlen "Øjeblikkets Mester" til oktober. Det nye album vil være hans første egentlige studiealbum siden "Miraklernes Tid" fra 1990.

Derudover udgiver også blandt andre Sanne Salomonsen og Tim Christensen nye album i løbet af efteråret


Læs en længere version af artiklen i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE