Nyhed

Amy Winehouse døde måske af ecstasy-overdosis

Ifølge en MTV-producer havde sangerinden taget ecstasy kort før sin død

I går blev Amy Winehouse fundet død i sin lejlighed i Camden, London, og selvom der endnu ikke er givet nogen officel dødsårsag, rapporterer flere medier om, at sangerindens død skulle være forsaget af en ecstasy-overdosis.

NME citerer MTV-producer Danny Panthaki for at have udtalt, at Winehouse skulle være død af en overdosis:

"Min kæreste er politibetjent, og det var ham, der fandt Amy Winehouse død. På grund af en ecstasy-overdosis."


Ifølge den engelske avis The Mirror skulle Winehouse være kollapset foran sine venner efter en bytur med rigeligt alkohol og ecstasy, og selvom vennerne havde forsøgt sig med hjertemassage, var hun død før den tilkaldte ambulance nåede frem.

Læs i øvrigt Casper Hindses nekrolog over Amy Winehouse i vores artikelsektion.

Hindse skriver blandt andet:


"Winehouse var afhængig. Ikke af succes, men af stoffer, alkohol og skandaler. Alle talte åbent om, at hun ikke havde mange år tilbage. Medierne beskrev sangerinden som en direkte konkurrent til Pete Doherty. Som om, de to engelske musikere havde en konkurrence kørende om, hvem der ville dø først.

Hun underholdt sit publikum og på sine magiske aftner, tryllebandt hun anmeldere og tilskuere, så hun også selv til sidst måtte være med i glædestårekoret. Hun blev betegnet som den største kvindelige sanger i verden."

ANNONCE