Nyhed

Coheed & Cambria-bassist arresteret for væbnet røveri

Michael Todd truede med at sprænge apotek i luften for at få udleveret smertestillende medicin

Det progressive, amerikanske rockband Coheed & Cambria - kendt for sine indtil videre fem science fiction-konceptplader - har netop måttet tage afsked med bassist Michael Todd midt under deres aktuelle turné i hjemlandet, skriver Billboard.

Todd blev arresteret søndag i Attleboro, Massachusetts, hvor han angiveligt havde truet sig til seks glas Oxycontin - et smertestillende præparat - på et lokalt apoteksudsalg ved at true med at sprænge bygningen i luften. Herefter forsvandt Todd i en taxi med kurs mod Comcast Center, hvor Coheed & Cambria efter planen skulle varme op for Soundgarden i aftes.

Overraskede bandkolleger


Han blev imidlertid arresteret og sigtet for væbnet røveri og bessiddelse af "class B controlled substance", som det hedder i amerikansk, jurdisk sprog.

Bandet kommenterede tildragelsen således på sin hjemmeside:

"Michael Todd blev arresteret idag under hvad vi betragter som meget alvorlige anklager, og vil derfor ikke afslutte den turné. Wes Styles, mangeårigt medlem af Coheed-familien, vil tage bas-tjansen ved de resterende koncerter. Ingen koncerter vil blive aflyst. Vi er mildest talt overraskede, og vil tage situationen op med Michael efter turnéens afslutning".


Gruppens seneste opus, Year of the Black Rainbow, udkom sidste forår. De kunne opleves på århusianske Voxhall tilbage i april 2008, hvor ingen lokale apoteker meldte om ubudne gæster. 

ANNONCE